Den retsdogmatiske ph.d.-afhandling
PhD School at the Faculty of Law at University of Copenhagen
Datoer og tidsrum: Den 26.- 27. oktober 2026 kl. 9.00-17:00 samt middag den 26. oktober og en uformel sammenkomst søndag den 25. oktober 2026.
Kursusbeskrivelse
Kurset behandler en lang række af de spørgsmål, som de fleste retsdogmatiske ph.d.-studerende støder på i arbejdet med afhandlingen: Hvilke kvalitetskrav stilles der til en ph.d.-afhandling, og hvordan ved jeg, om afhandlingen er ”god nok”? Hvad er et godt emne? Hvordan afgrænser jeg mit emne? Skal jeg opstille forskningsspørgsmål, teser eller noget helt tredje? Skal jeg bruge den klassiske juridiske metode? Hvis ja, hvordan kan en ph.d.-afhandling så være videnskabelig? Hvis nej, hvordan adskiller min metode sig fra den juridiske metode? Og hvad betyder ”metode” i det hele taget? Kan jeg skrive en ren retsdogmatisk afhandling, der ”kun” analyserer gældende ret? Eller løftes det videnskabelige niveau ved at inddrage elementer fra andre videnskaber eller mere retsfilosofiske eller retsteoretiske overvejelser? Hvilke krav stilles der til inddragelse af kilder og litteratur? Hvad gør jeg, hvis omfanget af kilder og litteratur ikke gør det muligt at få alt med? Skal jeg inddrage komparativ ret? Og i givet fald hvorfor? Kan jeg inddrage retspolitiske overvejelser, og er dette ligefrem et krav? Er retspolitiske overvejelser andet end mine egne subjektive holdninger, og er disse i så fald relevante?
Kursets formål er at give deltagerne en større bevidsthed om sådanne spørgsmål og dermed bedre forudsætninger for at foretage reflekterede valg og fravalg i arbejdet med den retsdogmatiske afhandling. Mere generelt tilsigter kurset at give deltagerne en forståelse for den retsdogmatiske forsknings opgaver, metoder, kvalitetskriterier og særegenheder og dermed for retsdogmatik som en selvstændig videnskabsdisciplin.
Kurset vil i vidt omfang gøre brug af praktiske eksempler og inddrage deltagernes egne projekter og spørgsmål for at sikre, at læringsudbyttet er umiddelbart anvendeligt for deltagerne.
Målgruppe
Kurset er målrettet nordiske ph.d.-studerende, der arbejder med et overvejende retsdogmatisk ph.d.-projekt.
Undervisere
Henrik Udsen, professor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.
Rasmus Grønved Nielsen, professor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.
Johan Tufte-Kristensen, lektor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.
Nine Riis, tenure track adjunkt, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.
Kursusarrangør
Kurset afholdes af forskningsgruppen DOGME ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.
Sprog
Oplæg fra underviserne afholdes på dansk (med fokus på at tale langsomt og tydeligt). Vi vil undersøge muligheden for at facilitere liveoversættelse. Deltagerne vælger selv, om de vil tale på deres eget sprog eller på engelsk i plenum- og gruppediskussioner.
PROGRAM
Søndag d. 25. oktober
Kl. 15: Fællesløb for de motionsivrige
Kl. 17: Oplæg om retsdogmatisk forskning og dens betydning i samfundet
Kl. 18: Uformel sammenkomst og spisning
Mandag d. 26. oktober 2026
Modul 1: Introduktion, krav til ph.d.-afhandlingen og forskellige typer af retsdogmatisk forskning
(Henrik Udsen)
09:00 – 10:15: Oplæg I og plenumdiskussion
10:15 – 10:30: PAUSE
10:30 – 11:15: Diskussion i grupper
11:15 – 11:45: Opsamling og plenumdiskussion
11:45 – 12:30: Oplæg II og plenumdiskussion
12:30 – 13:30: FROKOST
Modul 2: Valg, afgrænsning og præsentation af projektets genstandsfelt
(Johan Tufte-Kristensen)
13:30 – 14:45: Oplæg I og plenumdiskussion
14:45 – 15:00: PAUSE
15:00 – 15:45: Diskussion i grupper
15:45 – 16:15: Opsamling og plenumdiskussion
16:15 – 17:00: Oplæg II og plenumdiskussion
Kl. 18.30: Middag
Tirsdag d. 27. oktober 2026
Modul 3: Metode, teori, retskilder og kildesøgning
(Rasmus Grønved Nielsen)
09:00 – 10:15: Oplæg I og plenumdiskussion
10:15 – 10:30: PAUSE
10:30 – 11:15: Diskussion i grupper
11:15 – 11:45: Opsamling og plenumdiskussion
11:45 – 12:30: Oplæg II og plenumdiskussion
12:30 – 13:30: FROKOST
Modul 4: Retspolitik og inddragelse af andre dele af retsvidenskaben og andre videnskaber
(Nine Riis)
13:30 – 14:45: Oplæg I og plenumdiskussion
14:45 – 15:00: PAUSE
15:00 – 15:45: Diskussion i grupper
15:45 – 16:15: Opsamling og plenumdiskussion
16:15 – 17:00: Oplæg II og plenumdiskussion
Forberedelse og efterbearbejdelse
Forud for kurset skal deltagerne:
- Læse den angivne litteratur.
- Udarbejde en kort projektbeskrivelse (max 1 side), der skal indsendes en uge før kursusstart.
- Læse projektbeskrivelserne fra to andre deltagere (deltagerne inddeles i grupper på tre personer, der fastsættes af arrangørerne på forhånd).
- Forholde sig til en række spørgsmål for hvert modul, der udsendes forud for kurset.
Ca. en måned efter kurset afholdes et onlineseminar med opfølgning og erfaringsudveksling. Forud for onlineseminaret overvejer deltagerne, hvordan de har udnyttet eller forventer at udnytte den opnåede viden fra kurset i deres projekt. Formålet med seminaret er også at etablere et virtuelt netværk for nordiske ph.d.-studerende med løbende onlinemøder, hvor emner knyttet til retsdogmatisk forskning kan drøftes. De efterfølgende onlineseminarer er ikke en del af kurset og dermed ikke en forudsætning for at opnå de angivne ECTS-point for kurset.
ECTS: 3 ECTS for deltagelse inkl. forberedelse.
Maks. antal deltagere: 25
Registrering: Registrer dig via linket i boksen senest den 1. oktober 2026.
Yderligere information: For yderligere oplysninger kontakt venligst kursusansvarlig og leder af DOGME, professor Henrik Udsen (henrik.udsen@jur.ku.dk) eller ph.d.-administrationen (phd@hrsc.ku.dk).
Litteratur
- Henrik Udsen, Den retsdogmatiske ph.d.-afhandling (under udarbejdelse).
- Udvalgte artikler og boguddrag.
Litteraturliste udsendes ca. 3 uger før kursusstart. Den anvendte litteratur vil så vidt muligt blive gjort tilgængelig digitalt for deltagerne.
Samlet omfang vil udgøre ca. 200 sider.