Kvalitative metoder
The Doctoral School of Social Sciences and Humanities at Aalborg Universitet
Velkommen til Kvalitative metoder
Beskrivelse:
5-dages kursus som introducerer til kvalitativ forskning. To af de fem dage vil fokusere specifikt og intensivt på det kvalitative forskningsinterview med en blanding af teori og praktiske øvelser, og en dag handler om feltarbejde og deltagende observation. De øvrige dage tematiserer bl.a. forskningsetik og præsenterer nogle nyere tilgange til kvalitativ forskning. Der vil kurset igennem være fokus på kvalitativ forskning som et håndværk, der læres bedst gennem øvelse. Formiddagene består af forelæsninger og lærerstyrede øvelser, mens eftermiddagene organiseres af kursisterne selv i grupper.
Teaching methods:
Kombination af forelæsninger, gruppearbejde, fremlæggelse, diskussion. Alle deltagere bliver opdelt i fem faste temagrupper, som mødes hver eftermiddag under kurset. I forarbejdet til kurset indgår, ud over læsningen af kursus litteraturen, at hver temagruppe forbereder eftermiddagens arbejde til en af kursusdagene. Deltagernes projekter kan også inddrages, men er ikke tænkt som hovedtema.
For yderligere information, opdateringer og tilmelding henvises der til AAU PhD Moodle via linket til højre på denne side.