Projektledelse i naturvidenskab (NAT818)
The PhD School at the Faculty of Science at the University of Southern Denmark
Formål:
Formålet med kurset er at give de studerende en grundlæggende viden omkring projektledelse, herunder projektudvikling og -styring. De studerende skal kunne identificere projektmuligheder og udvikle projektdesigns. I kurset undervises i projektledelse inden for projekttyper i den offentlige og i den private sektor. Den studerende vil derfor blive i stand til at bidrage til ledelse af projekter i praksis bredt betragtet. Eksempler og cases vil primært være naturvidenskabelige projekter, fx miljøprojekter, sundhedsprojekter og naturrelaterede projekter.
De beskrevne mål for viden, færdigheder og kompetencer understøttes af de specifikke undervisnings- og arbejdsformer beskrevet nedenfor. Samtidig er undervisnings- og arbejdsformer tilrettelagt i overensstemmelse med prøveformen, som beskrevet under Eksamensbestemmelser, og som vurderes at udgøre den mest hensigtsmæssige ramme for udprøvning af den studerendes opnåelse af fagets mål. Undervisningen tilrettelægges med fokus på de centrale læringsmål, kendskab til projektudvikling og -styring, identificering af projektmuligheder samt udvikling af projektdesign inden for et bredt felt, der spænder over natur, miljø, kommunikation, formidling og medier.
For at fremme disse mål arbejdes med en kombination af forelæsninger, holdtimer og projektarbejde, der opøver den studerendes evne til at udarbejde og reflektere over projektdesign som løsning på et identificeret problem. Forelæsninger og holdtimer foregår som en kombination af cases og øvelser samt projektarbejde.
Der abefales fremmøde og aktiv deltagelse.
Målbeskrivelse:
Viden - Den studerende skal efter endt undervisning kunne demonstrere viden om:
- grundlæggende projektfaglighed med henblik på projektudvikling og -styring/ledelse inden for områder kendetegnet af kompleksitet
- den samfundsmæssige baggrund for den stigende brug af projekter som arbejdsform
Færdigheder - Den studerende skal efter endt undervisning:
- i et selvvalgt praksisfelt relevant for studiets perspektiv kunne identificere problemstillinger og analysere dem med henblik på projektorganiserede udviklingsmuligheder
Kompetencer - Den studerende skal efter endt undervisning:
- gennem et projektdesign kunne anvise, hvordan projektet kan gennemføres.
- kunne reflektere over styrker og svagheder, muligheder og trusler i forbindelse med det skitserede projekt også i en bredere samfundsmæssige sammenhæng
Indhold:
Der introduceres til forskellige former for projekter med henblik på strukturering, styring og ledelse. Der vil være fokus på organisations- og ledelsesteori i tilknytning hertil. Teori om kommunikation og kreativitet relateret til projektformen vil blive inddraget. Parallelt med undervisningen arbejder de studerende i grupper på udviklingen af et projekt, hvis problembaggrund inden for det nævnte praksisfelt er identificeret gennem kontakt med en institution, en virksomhed eller andre aktører. Der udarbejdes i løbet af semestret en projektpræsentation og en projektanalyse, der danner udgangspunktet for den mundtlige eksamen.