Akademisk skrivning i praksis for historikere
The Doctoral School of Social Sciences and Humanities at Aalborg Universitet
Description:
Historiefaget har et særligt forhold til tekst. Vores forskningsresultater formidles igennem flere forskellige slags tekster fra videnskabelige artikler, som følger en fast akademisk skabelon, til populærvidenskabelige bøger, der har et bredt publikum for øje. Derigennem er det at skrive en kernefaglighed for historikeren og har altid været det.
Historiefaget har sine egne fremstillingsformer. Ofte har disse klare narrative indslag, der har fået teoretikere til at sige, at historikerens værk er tæt beslægtet med skønlitteraturen. Forskningsresultater, der bliver lækkert formidlet, bliver ofte (misvisende) beskrevet som populærvidenskab, også selvom det reelt er grundforskning.Faget har haft en forkærlighed for at udgive i bogform. Og vores tekster har oftest kun en enkelt forfatter. Samtidig er disse former i rivende udvikling. Inden for de senere år er flere historikere i langt højere grad end tidligere begyndt at skrive både bøger og artikler i fællesskab (sampublicering). Det fordrer en stadig tydeligere samtaler mellem historikere om, hvordan man planlægger sin skrivning og hvordan man producerer og redigerer tekster kollektivt.
Selvom mange historikere foretrækker de velkendte former, undslipper historikere ikke presset for at publicere i en jævn strøm – artikler, reviews, papers mm. Vi jonglerer derigennem med et væld af forskellige genrer, vi skal mestre som historikere. Noget som ofte bliver betragtet som ‘learning by doing’, og ikke noget man som sådan har været opmærksom på at klæde yngre forskere på til fx gennem ph.d.-kurser.
Kurset Akademisk skrivning i praksis for historikere handler både om at skrive godt, at eksperimentere og være modig i omgangen med sproget, men også om at lære at planlægge skriveprocessen og indrette sin akademiske hverdag, så den fordrer skrivearbejdet. Kurset handler i sin enkelhed om at blive godt rustet til at mestre skrivningens håndværk som historiker, og turde give sig i kast med fagets forskellige genrer.
Ph.d.-kurset er bygget op omkring fire workshops, der hver især består af to dele: 1) Dagens tema (se de enkelte kursusgange neden) 2) Praktisk arbejde med tekst og/eller planlægning af det at skrive.
Til den sidste og fjerde kursusgang får de ph.d.-studerende feedback på egne papers.
For additional information, updates, and registration, please refer to AAU PhDMoodle via the link provided on the right side of this page.