PhD Courses in Denmark

Kursets fokus på ’velfærd nedefra’ indebærer at rette opmærksomheden mod begreber og forståelser af de centrale aktørers komplekse relationer til Velfærdsstatens institutioner, herunder arbejde, viden og praksis fx indenfor sundhed, uddannelse, omsorgs- og de sociale felter.

Opgaverne underlægges i disse år nye typer af styringsbestræbelser med den formulerede hensigt at velfærdsprofessionelle skal kunne udføre arbejdet med større kvalitet, mere evidensbaseret, samt - ikke mindst - mere effektivt. Velfærdsprofessionelle vil ofte i hverdagen ofte opleve sådanne forandringer i arbejdet som udhuling af deres handlefrihed og indsnævring af deres faglige praksis og muligheder.

Gennem et fokus på ’velfærd nedefra’ anvendes kvalitative studier fx bygget på Institutionel Etnografi eller mere inddragende metodologier til at få indsigt i velfærdsarbejdet og de centrale aktørers faglige praksis i mødet med retningslinjer og styringsrelationer i arbejdet – og/eller for at få indsigt i konsekvenserne for brugere, borgere og klienters hverdagsliv under disse forandrede vilkår.

Analyser af velfærdsstatens institutioner fx via Institutionel Etnografi og tilgrænsende teoretiske og metodologiske approaches vil ofte vise hvordan fx faglig praksis og arbejde - og brugerrelationer er under øget pres. Det udfordrede arbejdsliv har samtidig ofte central indflydelse på brugere og klienters hverdagsliv, idet de må tage til takke med mindre tid, skiftende eller stresset personale, standardiserede ydelser, kommercielle koncepter osv.

Inspireret af bl.a. Institutionelt etnografiske tilgange tematiserer kurset metodiske og metodologiske bestræbelser på både at forstå praktikkernes erfaringer som ’knowers’, og dermed at tildele en særlig opmærksomhed til deltagernes erfaringer med hverdagens praktiske (empiriske) udfordringer.

Vi vil gennem kurset tematisere og diskutere velfærdsudfordringerne med et særligt fokus på metodologiske og teoretiske muligheder for at analysere de involverede aktørers erfaringer, agency og læreprocesser.

Hensigten med en tilgang til ’velfærd nedefra’ kan her også være at arbejde mere direkte med forandrings-perspektiver knyttet til arbejdet i praksis.

Kurset introducerer og diskuterer teoretiske tilgange til ’velfærd nedefra’, herunder særligt inspirationerne fra Institutionel etnografi (Smith 2005, 2006), professions- og læringsteori, samt feministisk omsorgsforskning som trækker på psycho-social og sociologisk teori.

Tilgangen er dog pragmatisk og bredt tværfaglig orienteret idet fx institutionelt etnografiske tilgange kan anvendes i sammenhæng med fx diskursanalyse, aktionsforskning, Bourdieu-inspirerede eller mere poststrukturalistisk informerede tilgange. Empirisk betyder interessen for afdækningen af velfærdsudfordringerne 'nedefra' også at 'etnografien' bliver en bred ramme og approach, som på hensigtsmæssige vis funderes på fx (kombinationer af) interviewstudier, dokumentanalyser, observation eller interventionsstudier mv.

Der arbejdes tilsvarende teoretisk problemorienteret til belysning af velfærdsudfordringerne nedefra, idet der kan trækkes på forskning og analyser fra en lang række traditioner og discipliner såsom sociologi og kritisk teori, organisations- og professionsstudier, køns- og etnicitetsstudier, antropologi og kulturstudier, politologi, psykologi, samt uddannelses- og læringsforskning.