IKH PHD: Akademisk skrivning som kreativ praksis
Doctoral School of Communication and Arts at Roskilde University
Bortset fra læsning er skrivning den mest grundlæggende praksisform i den akademiske verden. Som alle andre praksisformer er den omgærdet af normer. Ligesom med normer i alle mulige andre sammenhænge, kan også normerne for det akademiske sprog opleves som snævre og begrænsende; som om det akademiske sprog er en monolit. Der kan være mange årsager til, at man har brug for at arbejde med normen: Det kan være metodisk nødvendigt, hvis man for eksempel arbejder på grænserne af det, der kan dokumenteres i arkivet, men som man ikke desto mindre må forudsætte; eller hvis man har den tanke, at gud bor i grammatikken og man vil have ham ud derfra; eller hvis man vil afmontere herrens hus, men ikke kan gøre det med hans redskaber for at parafrasere henholdsvis Friedrich Nietzsche og Audre Lorde. Måske tænker man, at bare fordi vi ved abstraktion kan skelne mellem form og indhold, så betyder det ikke, at de to dimensioner af en tekst er adskilt, når teksten bliver til. Eller det kan være, at man er nødt til at gå løs på monolitten for ens egen skyld – for simpelthen at kunne leve i akademia.
På de to første kursusdage vil vi gennem læsning og oplæg fra kursusundervisere undersøge og tænke over og med den rige tradition for ikke at skrive monolitisk, der faktisk findes og på kursets sidste og forskudte dag, vil vi i grupper læse hinandens papers og tale om dem i en samtale faciliteret af forfattere med erfaring fra undervisning i kreativ
Program:
Torsdag d. 31. oktober
8:15-9:00 - Hans Ulrik Rosengaard: Hvis kreativ skrivning er et svar på noget i videnskaberne, hvad er spørgsmålet så?
Bortset fra at læse er der ikke nogen mere grundlæggende praksisform i den akademiske verden end skrivning. Både læsning og skrivning er en kunst, men hvor læsning ganske vist til tider kan være udmattende, så er det af mange årsager anderledes risikabelt med skrivning. I kursets introduktion vil jeg overveje, hvad det er for årsager, og derefter vil jeg se på, hvad der har drevet andre til at tænke over deres akademiske skrivning, som det man kunne kalde en kreativ praksis.
Litteratur:
• Hartman, Saidiya (2019): “The Terrible of the Slum” and “A Minor Figure” in Wayward Lives, Beautiful Experiments. Intimate Histories of Riotous Black Girls, Troublesome Women, and Queer Radicals. W. W. Norton & Company. ProQuest Ebook Central. https://ebookcentral-proquest-com.ep.fjernadgang.kb.dk/lib/kbdk/reader.action?docID=7170843&ppg=7
9:15-11:30 - Rune Gade: Billede og sprog: At skrive udenom, ved siden af og indeni.
Min faglige baggrund som kunsthistoriker betyder, at jeg ofte skriver om billeder. Men hvordan kan man sætte ord på noget som udfolder sig visuelt? Denne oversættelsesproblematik er grundlæggende inden for kunsthistorien, men har langt bredere implikationer. Mit oplæg handler om, hvordan skrift kan gribe billeder (eller lade dem undfly), ikke kun som et ydre, ‘objektivt’ fænomen, der skal beskrives og skrives ‘om’, men som en indre og ‘subjektiv’ erfaring, der kan skrives ‘med’ og ‘i’. Det erfarede implicerer jf. ordets etymologi kroppen (erfaring: ‘at vandre igennem’, ‘at føle på egen krop’) og dens sansninger. Skriften skrives fra kroppens sansninger, som man derfor kan hævde, må indgå i teksten, ekspliciteres, situeres, ligesom man kan spørge, om ikke skriftens medsansende kvaliteter (indholdets form) også må indgå.
Litteratur:
• Mavor, Carol: Chapter 8-11 (pp. 236-279) fra Aurelia: Art and Literature Through the Mouth of the Fairy Tale, London: Reaktion Books, 2017.
• Rune Gade (2015): Lille roman om billeder, Kbh: Forlaget Sød tøs (https://drive.google.com/file/d/1O1GeAHM6a9tEcmzRVEiRILuYblPBoMxR/view?ths=true)
12:15-15:00 - Lilian Munk Rösing: Om at skrive essayistisk.
I Anna Anchers Rum (2018) beskriver Lilian Munk Rösing sin metode således: ”Bogens fremfart er essayistisk, dvs. prøvende, associativ og ekskursiv”. I oplægget vil hun fortælle om arbejdet med og overvejelserne bag bogen og forsøge at definere det essayistiske nærmere. Ikke mindst vil hun argumentere for associationen som (akademisk uortodoks) metode.
Litteratur:
• Rösing, Lilian Munk (2018): af Anna Anchers Rum. Kbh: Gyldendal. Uddrag ligger på Teams.
Fredag d. 1. november
9:15-11:30 - Martin Hauberg-Lund Laugesen:
Litteratur:
• Caulley, D. N. (2008). Making Qualitative Research Reports Less Boring: The Techniques of Writing Creative Nonfiction. I: Qualitative Inquiry, 14(3), s. 424-449
• Gripsrud, B. H. (2023). Life Pushing Through: Coming to writing and mining for deep reflexivity. I: Laugesen, M. H.-L. & Wegener, C. (Ed.). Writing off the beaten track (Temanummer af Qualitative Studies, 8(1), s. 194-226
• Ricoeur, P. (2008 [1986]). The Hermeneutical Function of Distanciation. I: From Text to Action: Essays in Hermeneutics, II. Continuum, s. 72-85
• Riceour, P. (2008 [1986]). What Is a Text? Explanation and Understanding. I: From Text to Action: Essays in Hermeneutics, II. Continuum, s. 101-105 (NB!! Kun er lille uddrag af kapitlet)
• Wegener, C. (2017). Skriv med glæde: En guide til akademisk skrivning. Samfundslitteratur, s. 21-55 (NB!! Kun et uddrag fra bogen)
12:15-15:00 - Christiane Mossin:
Litteratur:
• Adorno, Theodor W.: ”Essayet som form”, i: Passage, 1998, nr. 28-29 - https://tidsskrift.dk/passage/article/view/4045/154951
• Woolf, Virginia: ”The Modern Essay”, i: Collected Essays Vol. II. London: The Hogarth Press. 1966. S. 41-50
Torsdag d. 14. november
9:15-15:00 - Gry Stokkendahl Dalgas: Vi læser hinandens papers. Læsningen faciliteres af Gry (2-5 ns.)
Fredag d. 15. november
9:15-15:00 - Gry Stokkendahl Dalgas: Vi læser hinandens papers. Læsningen faciliteres af Gry (2-5 ns.)